Caroline Lambert
Hvem er jeg?
Da jeg var barn, læste min far Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte for mig. Vi læste også mange andre bøger, men særligt den gjorde et indtryk. Den dag i dag er den stadig min yndlingsbog. Historier, som sætter er varigt aftryk, er de bedste. Jeg har altid ladet mig fortrylle og søgt tilflugt i den gode fortælling, og jeg håber på, at jeg i fremtiden selv kan få lov til at skrive lange, gennemarbejdede og nuancerede artikler, hvor læseren bliver draget og opnår ny indsigt, og hvor fortælleteknik kan bruges som aktivt greb i journalistikken.
Kilder, med ar på sjælden og tung bagage, er dem hvis historier, jeg allerhelst vil viderefortælle, og derfor er psykiatrien et fagområde, som interesserer mig meget. Det er spændende at få lov til at skabe det rum, hvor en sårbar kilde tør åbne op og fortælle om sine oplevelser. Uden tid og tillid, kan man ikke fortælle historier, som kommer helt tæt på og sætter sig fast hos læseren. Interviewteknik er derfor noget af det, som optager mig mest ved faget.
%20Naturlejren%20Auder%C3%B8d4_JPEG.jpeg)
5_JPEG.jpeg)
2_JPEG.jpeg)
14_JPEG.jpeg)
_JPEG.jpeg)
%20Berlin48_JPEG.jpeg)
Jeg er vokset op i et tosproget hjem, hvor min mor på grund af sine canadiske rødder altid har talt fransk til mig. Det har ikke kun gjort mig i stand til at veksle imellem forskellige sprog men også givet mig et kulturelt udsyn og nysgerrighed. Jeg ser verden i alle dens nuancer og vil bringe dette med ind i journalistikken. Det styrker vores alle sammens fælles samtale, når ting anskues fra nye perspektiver, og de stemmer, som ellers ikke ville blive hørt, kommer til orde.
Måltidets evne til at samle mennesker er vigtig i en travl og polariseret verden. Vores kulinariske traditioner må ikke gå tabt - det vil jeg i mit virke være med til at forhindre. Samtidig er den gastronomiske scene i Danmark blevet international, og vilkårene for dem, som driver den, er vigtige. Jeg kender miljøet indefra, idet jeg efter 9. klasse læste til kok. Restaurationsbranchen er rå, og det skal på dagsordenen.
Arbejdet som kok har gjort mig i stand til at knokle, men det har også tydeliggjort vigtigheden af at sætte grænser. Jeg er flittig og disciplineret, og jeg går til opgaver med et åbent sind. Jeg er god til at håndtere tilspidsede situationer og arbejde i et højt tempo, men jeg har også lært, hvor min grænse går og kan sige fra.
Jeg glæder mig til i praktikken at lære nyt, blive udfordret, møde nye mennesker og måske få vendt lidt op og ned på mit verdenssyn. Jeg håber på, at jeg på min kommende arbejdsplads får lov til at skubbe lidt til dagsordenen og bringe nye vinkler og ideer til bordet.