Pulje skal hjælpe flere herboende grønlændere i arbejde: ”Den bedste medicin, vi kan give, er at tilbyde en normal hverdag”

Grønlændere har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked og riskerer at ende i misbrug og hjemløshed. Ny pulje skal give kommuner bedre forudsætninger for at hjælpe flere i job.

Af: Caroline Schneider Lambert

De nyeste tal fra Vive viser, at næsten 70 procent af grønlænderne i Danmark i alderen 18-60 år står uden job. Derfor har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) afsat tre millioner kroner til en pulje, som skal gøre det lettere for de over 4000 herboende voksne grønlændere at komme i arbejde. Pengene er blevet fordelt mellem Hjørring-, Randers- og Esbjerg Kommune som alle sammen vil styrke deres beskæftigelsesindsats for målgruppen.

Lisbeth Pedersen er økonom med mange års erfaring inden for beskæftigelsesforskning og har været afdelingschef hos Vive i 25 år. Hun var med, da rapporten med de nedslående tal blev fremlagt i 2018, og hun har kendskab til tendensen, som ifølge hende skyldes sprogbarrierer og faglige kompetencer.

”I Grønland har man ikke så gode uddannelsesmuligheder som i Danmark. Det siger sig selv, at man i et land med lidt over 50.000 indbyggere ikke har så mange uddannelsesinstitutioner. Når grønlændere kommer hertil, har mange af dem ikke de samme kompetencer, som danskere har. Mange er heller ikke så godt uddannede i sproget dansk, og de har ikke de samme faglige kompetencer,” fortæller hun.

Men Lisbeth Pedersen peger også på andre årsager til den manglende inklusion på arbejdsmarkedet:

”Her er en stemning og en kultur, som mange af de grønlændere, der kommer hertil, synes er helt vildt overvældende. Der er slet ikke den ro og fred, som der er i de grønlandske vidder. For nogle kan det være et meget stort chok.”

Ét er de udfordringer og det kulturchok, som mange grønlændere oplever i deres møde med Danmark. Noget andet er, hvad de har med i bagagen.

"Grønlændere har meget forskellige udgangspunkter for at komme til Danmark. Nogle kommer hertil, fordi deres forhold i Grønland er meget vanskelige. De har et svært udgangspunkt klarer sig ofte vældig dårligt,” fortæller Lisbeth Pedersen.

Fra lufthavn til herberg

Rasmus Rønsholdt har kendskab til, hvilke problematikker, de allermest udsatte grønlændere kan stå over for. Han arbejder på Herbergscentret Sundholm, hvor hjemløse med sociale problemer kan søge midlertidigt husly. Ifølge ham oplever de en enorm overrepræsentation af grønlændere på herberget.

”Tendensen er, at folk kommer fra Grønland til Danmark med meget få ressourcer. De mennesker, der kommer her, flytter hertil med en idé om, at der skal ske noget nyt. Men ikke alle har nødvendigvis tænkt over, hvordan de bærer sig af med at få en bolig og et arbejde,” siger han.

Rasmus Rønsholdt fortæller, hvordan nogle grønlændere kommer direkte fra lufthavnen til Sundholm:

”De kommer med deres bagage og spørger, om de kan være her. Vi plejer at tale om Sundholm som det sidste stop, når man falder igennem systemet. For mange grønlændere er det det første. Man starter på kanten af samfundet og bliver en del af et meget råt misbrugsmiljø, hvor der er adgang til ting, som man ikke ser i Grønland i samme grad som her.”

Grønlænderne har ofte svært ved at finde sig til rette på et dansk arbejdsmarked, og de krav, der stilles, er umulige at leve op til, når man har et misbrug og tilmed ikke taler sproget, forklarer Rasmus Rønsholdt.

”Vi har et hårdere og mere specialiseret arbejdsmarked, hvor tempoet er højt og der stilles store krav. Mange af vores beboere har svært ved at honorere de forventninger. Rigtig mange af de grønlændere, vi ser på Sundholm, har utrolig svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet, hvis det overhovedet lykkes,” fortæller han.

Beskæftigelse er den bedste medicin

I Esbjerg Kommune har man fået del i de tre millioner kroner, som skal styrke arbejdsmarkedstilknytningen blandt grønlændere i Danmark. Her har man længe forsøgt at få flere grønlændere i job. Danny Schmidt Jensen er sektionsleder i Integrationshuset, som er en del af Jobcenter Esbjerg, og han kender alt til indsatsen. Han genkender, at mange grønlændere kommer hertil med svære forudsætninger, og han har set, hvordan nogle tyer til misbrug, når byrden bliver for tung at bære på.

”De kommer fra et andet miljø og en anden kultur til et samfund, hvor det meste er let tilgængeligt - også det at danne et misbrug. Det er nogle gange den nemme udvej fra et liv, som ikke har været let. Vi skal give dem et alternativ, og den bedste medicin er at tilbyde dem en normal hverdag,” siger han.

Danny Schmidt Jensen tror på, at man med den rette indsats kan hjælpe udsatte grønlændere i retning af arbejdsmarkedet. Han nævner en tidlig, virksomhedsrettet tilgang som del af løsningen og fortæller, at kommunen har i sinde at bruge nogle af pengene fra puljen på at ansætte en jobkonsulent.

”Det, vi vokser af som mennesker, er, at der er nogle, der har forventninger til os. Derfor har vi ændret vores tilgang til at være væsentlig mere beskæftigelsesrettet. Vi stiller realistiske krav til borgeren og tilbyder undervisningsforløb og sprogskole. Vi hjælper dem med at starte op i lønnede timer eller virksomhedspraktikker,” forklarer han.

Danny Schmidt Jensen fortæller, at de yder den indsats, der ud fra deres vurdering er behov for. Han understreger, at der er brug for et tværfagligt samarbejde for at indfri ambitionerne.

”Det er vores opgave at hjælpe den udsatte borger med at finde de ressourcer inde i sig selv, der gør, at pågældende kan lidt mere, end vedkommende selv tror. Det gør vi i samarbejde med fagfolk. Vi kommer til at købe en misbrugsbehandler fri til at deltage i projektet og tage sig af de borgere, der har brug for samtaler og behandling. Vi ved, at når vi arbejder tæt sammen, så kan gøre tingene hurtigere og bedre,” siger han.

Også i Randers Kommune, hvor omkring halvdelen af de grønlanske borgere står uden for beskæftigelse, har man modtaget en del af den tre millioner kroner store pulje. Pengene skal bruges på projektet Illitsersuut. I projektperioden vil jobformidlerne i kommunens jobcenter modtage undervisning i kulturelle forskelle mellem Grønland og Danmark, og grønlænderne vil få mulighed for at vælge mellem en række aktiviteter, der imødekommer deres behov, for igennem en individuelt tilrettelagt indsats at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Spøgelser i systemet

Lisbeth Pedersen, afdelingschef hos Vive, fremhæver også vigtigheden i, at man tager udgangspunkt i det specifikke menneskes situation.

”Man bør se på, hvad det er for en type hjælp, den enkelte person har brug for. Nogle skal have sprogundervisning, andre skal have kompetenceudvikling. Nogle har brug for en mere tæt mentorordning, hvor man hjælper dem til at forstå samfundet og få et netværk. Hvis det bliver alt for skematisk, tror jeg ikke, at det kommer til at fungere,” siger hun.

Lisbeth Pedersen forklarer desuden, hvordan mange grønlændere ender som spøgelser i det danske system. Grønlænderne er danske statsborgere og har derfor de samme rettigheder som andre danskere, men sådan fungerer det ikke i praksis. 

”Lovgivningsmæssigt behandler vi dem som danskere, for de er en del af rigsfællesskabet. Men i forhold til kompetencer og sprog har nogle af dem forudsætninger, som kan sammenlignes med andre udlændinge. De er en gruppe midt imellem, som vi ikke har nogle særlige initiativer for. Der er de indsatser, vi gør for danskere, og det er ikke altid nok,” fortæller hun.

På Herbergcentret Sundholm oplever de også, at grønlændere falder imellem to stole.

”Vi prøver på hurtigst muligt at få folk videre ud i boliger og væk fra herbergerne, men det er en stor udfordring, og det sker sjældent. Blandt andet fordi, at det er din hjemkommune, som har ansvar for at finde et permanent botilbud til dig, hvis du er hjemløs. Problemet er, at du ikke har en hjemkommune, når du kommer til Danmark fra Grønland,” forklarer Rasmus Rønsholdt.

Grønlændere får altså ikke den bistand, som andre danske statsborgere gør, og de får heller ikke samme hjælp som flygtninge gør, når de kommer hertil og får hjælp af kommunen til at finde en bolig. Dette resulterer i, at grønlænderne stagnerer og sidder fast i et miljø, hvor udvikling er svært. Ifølge Rasmus Rønsholdt er det et skråplan.

”Rigtig mange grønlændere vil gerne arbejde. Det vil de fleste mennesker jo. Udfordringen er, hvordan man får dem ind på arbejdsmarkedet. Hvis de først kommer til Danmark, og der går to år, uden de kommer i arbejde, så kommer de højst sandsynligt aldrig i arbejde,” fortæller han.

Pengeposen i praksis

”Det er ikke alle grønlændere, for hvem det er en mulighed at få et job. Nogle kan man være heldig at give et bedre liv ved at få hjælp ud af hjemløshed og misbrug. Andre kan godt hjælpes ud på arbejdsmarkedet.”

Sådan fortæller Lisbeth Pedersen, som tror på, at de tre millioner kroner i kombination med mere forskning på området kan komme til at gøre en forskel. Samtidig understreger hun, at mange grønlændere i Danmark allerede klarer sig rigtig godt.

I Esbjerg Kommune er man også glad for den pulje penge, man er blevet tildelt.

”Jeg håber, at det kan hjælpe os i retning af at finde den metode, der virker for os og for målgruppen. Det gør, at vi har lidt flere muskler og nogle andre ressourcer at spille med, så vi lettere kan gøre de ting, vi tror på virker. Om det er nok, må tiden vise,” siger Danny Schmidt Jensen.