Salt landbrugsjord truer det globale syd: Danske forskere har fundet mulige løsninger

Tørke, oversvømmelse og stigende vandstande, alt sammen forstærket af klimaforandringer, medvirker til global krise. Over 10 procent af verdens landbrugsareal er så saltholdig, at de fleste afgrøder ikke kan gro i den. Dansk forskning har flere løsningsforslag.

Af: Maria Hindsberger, Sharith Nagendran og Caroline Schneider Lambert 

I Bangladesh er grundvandet så salt, at det kan være sundhedsskadeligt at drikke. Dem, der har råd, drikker flaskevand, resten må slå sig til tåls. Det fortæller Peter Bruun Clausen, som er Senior Manager hos Care Danmark. 

Men den høje saltkoncentration i grundvandet volder ikke kun problemer i forhold til drikkevandet, også for landbrugsjorden skaber det vanskeligheder.

Afgrøderne, der vokser på marken, tåler nemlig ikke store mængder salt, og saltmængderne i grundvandet gør derfor landbrugsjorden ufrugtbar. Det har store konsekvenser for landmænd, hvis levebrød er deres høstudbytte. Men også for befolkningen, som lever af de fødevarer, der tidligere har kunnet vokse på markerne.

Bangladesh er dog ikke det eneste land, der plages af saltholdig jord. I 2021 anslog FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), at over 10 procent af verdens landbrugsareal er salin.

Foto: Maria Hindsberger. I drivhuset ses i alt 228 quinoaplanter; en meget klimarobust afgrøde, som både tolererer salt og tørke.

Den salte jord

Jord er porøs. Det vil sige, at den er luftholdig, hvilket er nødvendigt, for at planter kan gro og optage vand. Plantens rødder skal nemlig have mulighed for at respirere, og regnvand skal kunne lægge sig i hulrummene omkring planternes rodnet. Men når jord bliver saltholdig, tynges den nedad og kollapser. 

Tænk på en badesvamp. Hvis man klemmer om den, mister den sin struktur og kan hverken holde på luft eller vand. Denne sammenligning drager Søren Husted, professor i plante- og jordvidenskab på Københavns Universitet.

“Når man snakker om saline jorde, er der tre parametre, som påvirker afgrøderne. For det første; planternes mulighed for at ånde. For det andet; deres evne til at optage vand. Det sidste parameter går på, at salt trækker vand ud af plantens rødder. Det vil sige, at planter kan dø af tørke, selvom der er masser af vand i jorden,” forklarer Søren Husted.

Salt i for store mængder er altså giftigt for langt de fleste afgrøder. 

Klimaforandringer forværrer udviklingen

Ifølge FAO bliver der hvert år taget 1,5 million hektar landbrugsjord ud af produktion på grund af for stor saltkoncentration i jorden. Både naturlige og menneskabte årsager er skyld i denne udvikling. De menneskeskabte i form af kunstvanding, som indeholder større eller mindre mængder salt, og som er en udbredt praksis i landbruget. 

De naturlige og primære fænomener, i form af oversvømmelse og tørke, bliver forstærket af klimaforandringerne, som leder til højere temperaturer, stigende vandstande og flere vilde vejrfænomener. Jorden bliver her salt på to måder, enten fordi havvand indtrænger fra kysten, eller når grundvandet fordamper, hvilket sker, når temperaturerne stiger: 

“Dybt nede i jorden oplagres der vand, dette kaldes et grundvandsmagasin. Når jorden opvarmes, begynder vandet at stige opad for at fordampe. Men fordi salt ikke kan fordampe, samles vandets saltindhold i jordens overflade. Derfor stiger jordbundens saltkoncentration,” forklarer Søren Husted. 

Bekymringer for det globale syd

Det er primært den sydlige del af halvkuglen, hvor klimaforandringerne rammer hårdest, og vejret er varmest, at man mærker konsekvenserne af den salte jord. Men selvom Australien, Afrika, Asien og Sydamerika er særligt påvirkede, ser man også tilfælde af forøget saltindhold i jorden i både USA og Sydeuropa. Ifølge Søren Husted bør fænomenet tages alvorligt: 

“Salinitet er en af de allermest bekymrende faktorer og en trussel mod fødevareforsyningssikkerheden. Det er der ingen tvivl om." 

I Bangladesh truer saltindtrængning i vand og jord allerede fødevareforsyningen for millioner af mennesker. Ifølge estimater fra International Rice Research Institute (IRRI) er produktionen af ris i landet reduceret med 30-50 procent som konsekvens af salinisering. Ris er en primær kilde til næring for befolkningen, og opdyrkningen udgør 76 procent af landbrugsarealet. 

EU er også blevet opmærksomme på den stigende salinitet. I EU’s jordbundsstrategi for 2030 er der fastsat visioner og målsætninger med ambitionen om at opnå en sund jordbund inden 2050. Et fokuspunkt i denne strategi er tilsaltning af landbrugsareal, som man vil gøre en indsats for at modvirke. Andre fokusområder er jorderosion, forurening og tab af biodiversitet. 

Quinoaens mystiske superkræfter 

Afgrøder har varierende tolerance over for salt. Æbler, appelsiner og bønner er nogle af de mest sensitive afgrøder og kan næsten ikke tåle noget salt. Til gengæld er få andre afgrøder meget salttolerante. Blandt disse finder man quinoa. 

“Quinoaplanten stammer fra et område i Sydamerika præget af saltsøer og tørke. Der gror næsten ikke andet end quinoa, som er blevet avlet der i omtrent 8000 år. Planten har langsomt udviklet sin salttolerans, fordi landmænd har avlet videre på de planter, som har klaret sig bedst under de hårde vilkår,” fortæller Max William Moog, som er postdoc ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. 

I 2023 punkterende Max William Moog sammen med et forskerhold den herskende teori om quinoaens superkræfter. Indtil da havde man tilskrevet afgrødens robusthed, at den er dækket af såkaldte blæreceller. Men disse mange små blærer viste sig ikke at være grunden til plantens salttolerance. 

Derfor forsker Max William Moog fortsat i quinoaplantens egenskaber. Dette gør han blandt andet ved at sammenligne to planter af samme art vandet med henholdsvis ferskvand og saltvand. Gennem denne proces håber han på at finde en sort, som er ekstra salttolerant. Når sorten er fundet, vil han undersøge, hvordan den lagrer og udskiller salt. 

“På grund af klimaforandringer vil vi få endnu mere salt i jorden over hele verden. Og af en eller anden årsag er det ikke alle, der har lyst til kun at leve af at spise quinoa. Men hvis vi forstår, hvordan quinoa håndterer salt i planten, kan disse egenskaber måske overføres til andre planter, så de også kan blive tolerante,” fortæller han. 

Stressregulerende bakterier 

Der findes også andre veje til mere salttolerante afgrøder. På DTU forskes der i bakterier, som hjælper planterne med at regulere den stress, som tørke og salt udsætter dem for.  

“Planter har selv mekanismer til at håndtere stress. Men bakterierne hjælper yderligere. Det er ligesom menneskekroppen, som naturligt har forskellige gavnlige stoffer. Alligevel kan det være godt at tage kosttilskud,” fortæller Ling Ding, som er lektor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU. 

Ling Ding og Agrobiomics står bag et produkt, der skal gøre afgrøder mere modstandsdygtige over for salt. Produktet baserer sig på stressregulerende bakterier, som lever af planter, der gror isolerede steder i verden og naturligt udsættes for meget tørke og salt.  

Produktet fremstilles ved først at fermentere bakterierne for derefter at udvinde det organiske stof, som gør planterne mere robuste. Når afgrødernes frø til sidst belægges med dette stof, bliver de mere tolerante over for salt og tørke. 

“Vi har for nylig fået rigtigt gode resultater på både sojabønner og tomater. Normalt er en stigning på fem procent i det endelige landbrugsudbytte godt, men med dette produkt har vi opnået op til 20 procents stigning,” fortæller Ling Ding. 

Globale problemer fordrer forskellige løsninger 

Saline jorde forekommer mange forskellige steder på kloden. Derfor skal der ved implementering af løsninger tages individuelle, geografiske hensyn. Nogle steder giver det mening at så salttolerante afgrøder, hvorimod man andre steder tyr til drypvanding, hvor planterne vandes direkte på rodnettet. 

I Bangladesh er dette en udbredt metode. Hos Care Danmark har man iværksat et initiativ, hvor landmænd for 1,7 kroner har mulighed for at købe et sæt til drypvandingen. 

“Dem der er mest berørte af klimaforandringerne, er også de mest fattige. Vi kigger på ultrabillige løsninger, som kan opskaleres hurtigt,” fortæller Peter Bruun Clausen. 

Men udviklingen af salttolerante afgrøder er ifølge International Rice Research Institute (IRRI) globalt set den mest økonomiske løsning. Den er praktisk og ikke for dyr. I Bangladesh er forskningen i salttolerante ris også i fuldt flor. På markerne langs den 710 kilometer lange kyst ved den Bengalske Bugt kan man ifølge Bangladesh Rice Research Institute finde 16 forskellige varianter af mere eller mindre salttolerante ris. 

Regnvejr redder Danmarks jorde 

I Danmark kommer vi også til at mærke klimaforandringerne. Øgede mængder nedbør, varmere somre og voldsommere vejr er allerede virkelighed, og ifølge en netop udkommet rapport fra DTU, skal vi i nær fremtid berede os på at blive ramt af flere og voldsommere stormfloder. 

Men danske landmænd behøver ikke omlægge deres landbrug og kigge mod de salttolerante afgrøder, hverken nu eller i nær fremtid. Dette bekræfter Søren Husted. Han tror ikke på en national krise. Netop fordi det regner så meget, er der ingen fare for, at landbrugsarealet i Danmark bliver saltholdigt: 

“Jeg er ikke bekymret for salinitet i Danmark. Næsten tværtimod. Det går den modsatte vej; det regner mere og mere, og vi får udvasket jorden for salt, inden den når at stige op til overfladen. Salinitet er jeg slet ikke bekymret for set i et dansk perspektiv, det er der ikke nogen faglig grund til at være,” forsikrer Søren Husted. 

Danmark og vestens ansvar 

Ifølge Sigrid Bjerre Andersen, politisk rådgiver hos Globalt Fokus, bør vi, selvom den høje saltkoncentration ikke vil forekomme i dansk landbrugsjord, alligevel tage ansvar for krisen. 

“De historiske udledninger, der har skabt den klimakrise, vi ser i dag, kommer fra den vestlige industrialisering tilbage fra 1800-tallet. Danmark har en andel af dette på samvittigheden, og vi udleder fortsat rigtig meget CO2. Vi har derfor en pligt til at hjælpe det globale syd gennem klimakrisen,” siger hun. 

På det netop afholdte klimatopmøde, COP29, diskuteres dette spørgsmål; hvor meget skal rige lande som Danmark bidrage til klimafinansiering i det globale syd, hvor klimaforandringerne rammer hårdest? Af denne grund kaldes dette års COP29 for ‘finans-COP’. 

Peter Bruun Clausen er af den overbevisning, at vi i Danmark skal tage mere ansvar på den front: 

“I Bangladesh bruger de 10 procent af deres statsbudget på klimatilpasning. Det er rigtig mange penge at bruge på et problem, man ikke selv har skabt. På internationalt plan skal der handles. Problemet er her og nu, og det ser kun ud til at blive større.”