Stakker bøgerne sig op i dit feed? Skønlitteraturen er kommet på mode, og vi har undersøgt hvorfor

På Instagram bugner det med smarte unge mennesker; på caféer, i parker og i metroen. Alle sammen med en bog i hånden. Bøgerne er blevet en social og æstetisk identitetsmarkør, som bliver promoveret på sociale medier. Hvad er det, som får os til at løbe ned i boghandleren?

Af: Ida Skjølstrup Lindquist og Caroline Schneider Lambert

Spottet i New Yorks undergrund. I togkupeens snuskede indre sidder en mand dybt opslugt af den tykke paperback, som han har i hånden. Skarpe kindben og en let rynke mellem brynene af koncentration. Samtalerne omkring ham og den evige lyd, af døre som åbner og lukker, ser ikke ud til at forstyrre ham. Han ænser heller ikke, at han bliver iagttaget. Kvinden overfor ham hæver sin mobil og knipser det billede, som snart vil ende i dit feed.

Hot Dudes Reading startede som en Instagram-profil i 2015. Anonyme fotografer fangede attraktive mænd, der læste bøger i det offentlig rum – typisk i New Yorks subway. Konceptet var enkelt; billeder af stilfulde mænd fordybet i litteratur, ledsaget af sjove, flirtende billedtekster. Profilen blev hurtigt et viralt fænomen og har i dag over en million følgere. Den spiller på både æstetikken omkring mænd, der læser, og den stigende interesse for skønlitteraturen som en del af en livsstil og identitet.

De sociale medier er fyldt med billeder af smukt arrangerede bøger, farvekoordinerede bogreoler og TikTok-videoer, hvor brugere græder over de sidste sider af en roman. Men tendensen til at vælge bøgerne til, begrænser sig ikke til de mange bogtrends på sociale medier – den afspejler sig også i den virkelige verden. 

Fotos: Caroline Schneider Lambert. I delikatesseboghandleren Thiemers Magasin mødes læseglade københavnere og diskuterer samtidens litteratur.

Harry Potter syndromet 

I Danmark læser vi mere skønlitteratur, end vi har gjort de sidse 30 år, det viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge den årlige Kulturvaneundersøgelse læser 23 procent af befolkningen skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, hvilket er en stigning på 9 procentpoint sammenlignet med 1993, hvor de daglige læsere udgjorde 14 procent af befolkningen. Mads Rosendahl Thomsen har et bud på hvorfor. Han er professor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet og forperson for Kulturministeriets Bogpanel, som hvert år undersøger danskernes læsevaner.

Ifølge Mads Rosendahl Thomsen er der en bevidsthed i befolkningen om, at læsning er berigende, og folk vil gerne noget andet en den uendelige doomscrolling. Han fortæller, at fællesskaber omkring bogen skal skabe endnu mere læselyst hos danskerne. Læsning skal gøres cool.

“Grundlæggende handler det om at føle sig knyttet til noget. Rummet, hvor man får talt om bøgerne og føler sig bestyrket i, at man er en del af et større fællesskab, skal man ikke undervurdere. Et godt eksempel på det, er den hype, der var omkring Harry Potter bøgerne. Det skabte en effekt hos børn og unge. De følte sig som en del af et fællesskab.” 

I Løves Bog- og Vincafé i Århus er det netop bogen, som danner ramme for fællesskabet, når man samles til bogklub-møde. På en regnvåd tirsdag aften i marts diskuterer ni mennesker Adania Shiblis’ bog ‘En mindre detalje’. 

Kenny Jess Brandt styrer slagets gang. Han er stifter af Løves, som både fungerer som bogbutik, café og vinbar samt uafhængigt forlag. Kenny stiller spørgsmål, hvorefter ordet er frit til, at deltagerne kan byde ind. 

For Marie betyder samtalerne i bogklubben, at hun får læst bøger, som hun måske ikke selv ville have valgt. Hun er mere bevidst, når hun læser, og tænker mere over teksterne, når hun ved, at de skal snakke om dem til møderne. 

En anden kvindelig deltager beskriver, hvordan bøgerne giver hende et frirum til at finde ro, samtidig med, at læsningen kan fungere som hjernegymnastik. Netop læselyst og muligheden for at dele sin oplevelse med andre, var også Kennys motivation, dengang han grundlagde bogcaféen i 2010. Han håber på at kunne give de unge mennesker endnu flere gode læseoplevelser. 

“Der er brug for gode ambassadører, hvis litteraturen skal bestå. Der skal mere fokus på den, og de unge mennesker skal inspireres, så de faktisk har lyst til at læse,” fortæller Kenny Jess Brandt.

Den sociale læseoplevelse 

Ifølge Bogpanelets rapport om læsning i forandring fra 2023 læser knap hver femte dansker for at have noget at snakke med andre om. Større er den del, som ikke nødvendigvis læser med det formål at socialisere, men som alligevel snakker med andre om bøger. Dette gør sig gældende for hele 80 procent af de læsende på tværs af aldersgrupper. Interessant er også, at yngre læsere under 35 er mere tilbøjelige til at anmelde bøger på sociale medier samt deltage i læsegrupper online. Det tyder altså på, at den unge læser har en mere ekspressiv læsekultur, og i højere grad deler sin læseoplevelse i sociale fora.

Én, som generøst deler ud af sine erfaringer og oplevelser med litteraturen, er Ditte Engels Hermansen. Ud over at oversætte bøger, holde foredrag og skrive artikler for blandt andre Soundvenue, er hun bogblogger. Ditte Engels Hermansen står bag Instagramprofilen Litteraturdk, og en stor del af hendes arbejdsliv går på at læse og anmelde bøger til sine næsten 9.000 følgere. Hun fortæller, at interessen for bogblogs er steget i løbet af de sidste tre år:

“Da jeg startede Litteraturdk i 2018, var jeg en af de eneste bogbloggere i Danmark. Der er siden kommet flere profiler til, og interessen for bogblogs er steget. Det har ændret sig, fra dengang jeg startede,” siger hun. 

Ifølge Ditte Engels Hermansen er den øgede interesse for bogbloggerne et resultat af, at folk synes, at det er sjovt at læse de samme bøger og på den måde være en del af et fællesskab. Dette er tydeligt på BookTok, hvor brugere flittigt deler læseanbefalinger. Ditte Engels Hermansen peger på, at denne tendens også viser et skifte i, hvad vi forbinder bogen med.

“Det at læse er ikke længere noget man gør på værelset alene, som den klassiske nørd fra 90’er romantiske komedier gjorde. Det er blevet noget, man viser frem og har sammen. Bogen er blevet et sexsymbol og et statussymbol, og det tror jeg, at Instagram og BookTok har en kæmpe aktie i.” 

En arketypisk læser 

Vesterbro i København. Mekka for seje, sexede og læseglade unge mennesker. I en sidegade til den pulserende Værnedamsvej ligger Thiemers Magasin. En delikatesseboghandel, som de selv betegner den lille butik. Her er bøgerne stakket fra kælder til kvist. Duften af friskkværnet kaffe er slående, og lyden af jazz strømmer ud af anlægget. Litteraturen på hylderne er samfundsrelevant og afspejler tidens tendenser, og klientellet er beviste læsere med sans for kvalitet. 

Onsdag aften er en gruppe litteraturinteresserede københavnere troppet op for at høre Madame Nielsen snakke om sin prisnominerede dagbogsroman ’Dødebogsblade’. De 22 deltagere er stuvet sammen i den lille café. Folk sidder på stole og taburetter, alle sammen med blikket rettet mod forfatteren. Når Madame Nielsen turnerer med sin bog i udlandet, foregår det ofte i konferencesale, fortæller hun. I Thiemers Magasin er stemningen intim, og det gør hende på en måde mere nervøs. Men på en god måde, forsikrer hun. Rummet bobler, og alle ler.

Fotos: Caroline Schneider Lambert. Madame Nielsen læser op fra sin nyeste roman ’Dødebogsblade’.

Blandt deltagerne sidder Mathias Bjerre Jürgensen, som tidligere har arbejdet på Gyldendal med koordinering af arrangementer. Det er ikke første gang, at han tropper op til et litteraturevent, men han har afholdt sig lidt fra det på det seneste. 

“Netop fordi der ligger så meget identitet i at komme til arrangementer som dette, har jeg ladet være med at gøre det. Jeg bliver bevist om, at jeg er indbegrebet af typen, som deltager i sådan nogle ting,” fortæller han.

Mathias Bjerre Jürgensen vil egentlig rigtig gerne høre, hvilke tanker der ligger bag en bog. At se forfatteren og høre vedkommendes overvejelser gør oplevelsen med skønlitteraturen mere levende, fortæller han og erkender, at han måske burde lægge forfængeligheden til side og tage med til alle de arrangementer, han har lyst til. 

Bøger og butt plugs 

Lykkelige mennesker drikker kaffe og læser bøger. Sådan lyder det fra Thiemers Magasin. Parolen står også printet på en totebag, som man kan købe i boghandleren, og som ofte ses i det københavnske bybillede. Der står også andre budskaber printet på butikkens muleposer. ‘This tote bag contains books and sex toys’, for eksempel. Posen er et billede på en frigjorthed, som også afspejler sig i vores samtids skønlitteratur.

“Sproget har forandret sig markant i den brede skønlitteratur. Det vokabular, man skriver om erotik med, har ændret sig. Blandt andet har The Economist vist, at man er blevet meget mere eksplicit omkring at kunne benævne kønsdele,” fortæller Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie.

Fænomenet ‘hot dudes reading’ er et symbol på fascinationen af seksualitet, erotik og romantik, som desuden har udmøntet sig i en helt ny genre indenfor moderne skønlitteratur. Romantasy hedder den, en sammentrækning af romance og fantasy. Ifølge Mads Rosendahl Thomsen har den nytilkomne genre haft vældig succes, især blandt de unge. 

Peter Simonsen er professor i europæisk litteratur ved Syddansk Universitet. Lige i øjeblikket underviser han sine elever i Mary Shelleys ‘Frankenstein’ med fokus på både dens kunstneriske kvaliteter, men også det eksplicitte og seksuelle fanfiction, som efterfølgende er blevet skrevet med afsæt i bogen. Han fortæller, at erotisk litteratur bestemt ikke er noget nyt fænomen:

“Der har altid cirkuleret pornografi og semipornografi i litteraturen - såkaldt smudslitteratur. Det er ikke noget, vi har opfundet med internettet, men det er accelereret. Fifty Shades of Grey markerede et skifte, hvor noget, som har været meget skjult, blev meget tilgængeligt.” 

Ifølge Peter Simonsen har skønlitteraturen ændret sig fra være gamle, tykke bøger på en støvet bibliotekshylde, til også at favne en mere popkulturel og underholdningsbåret form for prosa. Selvom han helst så, at alle læste Shakespeare, Virgina Woolf og James Austen, hilser han den nye genre velkommen. 

“Formålet med litteraturen behøver ikke at være, at vi skal blive bedre til at læse og skrive af det. Jeg kunne godt tænke mig, at man turde sige højt, at formålet med skønlitteratur er at forsvinde ind i en fantasiverden og blive fortryllet og forført. Der er et kæmpe marked for læsere, som læser lige præcis, hvad de har lyst til. Det synes jeg er rimelig fedt,” siger han.

Med bogen under armen 

58 procent af danskerne foretrækker ifølge Danmarks Statistik fysiske bøger, når de skal læse skønlitteratur. Én årsag kan være det marked, der er kommet for æstetisk smukke bogbind; stilfulde, fotogene og oplagte at flashe på sine sociale medier. Der findes dog andre forklaringer på, hvorfor størstedelen af befolkningen vælger den fysiske bog.

Mads Rosendahl Thomsen peger på muligheden for at tilegne sig viden og information, samtidig med at man kobler fra og får øjne og øre væk fra de skærme, som fylder så stor en del af mange menneskers liv.

“Papirbogens evne til at blive ved med at være relevant er imponerende. Man kan se, hvor stor bogen er, og man kan bladre i den og håndtere den på en anden måde, end hvis den var elektronisk. Det taktile og frirummet fra det digitale er for mange tiltalende,” siger han og nævner samtidig paradokset i, at den fysiske bog bliver promoveret på netop det medium, som folk søger et afbræk fra.

Fotos: Caroline Schneider Lambert. Stakkevis af bøger i Thiemers Magasin.

Også bogblogger Ditte Engels Hermansen genkender lysten til at søge væk fra telefonen og hen imod den fordybelse og ro, som den fysiske bog kan give. 

“Folk i min vennekreds spørger mig, hvordan jeg kan læse så meget. De romantiserer det. Jeg hører tit fra folk, at de ville ønske, at de kunne læse mere. Det er en drøm at kunne lægge telefonen fra sig og fordybe sig i en bog,” fortæller hun. 

Fantastisk fiktion 

I en digitaliseret tidsalder, hvor skærmen løber med opmærksomheden, og hele verden er tilgængelig fra ens håndflade, er det måske ikke så underligt, at mange søger tilflugt i den fiktive, håndgribelige verden. Det er i hvert fald hvad Peter Simonsen opfordrer til, man gør. 

“Litteraturforskningen har længe været bekymret for ideen om flugt og eskapisme: Det er noget farligt noget, som man tit forbinder med børn og kvinder, som bruger litteraturen til at forsvinde ind i en fiktion. Det synes jeg ikke, man skal være bange for. Jeg synes nærmest, at man skal dyrke det endnu mere. Litteraturen kan blive genopfundet som en mulighed for at stemple ud,” siger han. 

Både Peter Simonsen og Mads Rosendahl Thomsen understreger den demokratiske pointe i vigtigheden af, at folk fortsat har lyst til at læse skønlitteratur. Det er igennem den, at vi bliver konfronteret med store ideer og får udvidet vores horisont. Peter Simonsen sætter ord på det: 

“I mødet med skønlitteratur får man mulighed for at tænke frit og for at føle noget, man ikke vidste, man havde behov for at føle. Det er en oplevelse af at få udvidet sit blik for det menneskelige. For at have den oplevelse, skal man have noget at læse i, man skal have tid til det, og man skal være fri i det. Der skal ikke være nogen, som står og kigger en over skulderen og bestemmer, hvad der er godt for en.”